4 byer i Vietnam du bare må besøge

Vietnam er et fantastisk land med en utrolig længde på 2500 km fra nord til syd. Du kan derfor besøge Vietnam året rundt, da det derfor altid er muligt at finde et behageligt klima. Vietnam er derudover fyldt med smukke attraktioner og fantastisk natur. Og langs den mange kilometer lange kystlinje er der derfor også mange byer, som bestemt er et besøg værd.

Hoi An

Hoi An er en smuk og hyggelig by, som ligger ca. i midten af det lange land. Denne by er kendt for sine hyggelige gader, og derudover er byen kendt for sine lanterner. Stort set alle husene og gaderne er pyntet med lanterne, hvilket gør byen til noget helt specielt. Når mørket falder på, og lanterne bliver tændt, er der derfor utroligt smukt. Dette er også en af grundene til at Hoi An er utroligt besøgt både af europæiske men også kinesiske og vietnamesiske turister. Byen har derudover en smuk strand, hvor man kan slappe af om dagen og nyde solen.

Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam. Byen har fået navn efter Ho Chi Minh, som var Sydvietnams leder under Vietnamkrigen. I denne krig besejrede Vietnameserne USA, og de forenede dermed også Nord- og Sydvietnam til et samlede land. I og omkring byen er det derfor muligt at få en masse viden om denne krig, og der findes derudover mange spændende museer, der fortæller om, hvordan kriger var. I kan f.eks. opleve Cu Chi-tunnel, som er et mange kilometerlangt tunnelsystem, som vietnameserne brugte under krigen. Her kan man selv komme ned og kravle i nogle af disse tunneler, og dermed opleve hvordan det var at bo dernede. I Ho Chi Minh City’s omegn er det også muligt at opleve Mekong Delta, som nærmest er en labyrint af floder, hvor der både er flydende markeder og flydende huse.

Phong Nha

Phong Nha ligger lidt syd for Vietnams hovedstad Hanoi, og dette er en by, hvor man bl.a. kan opleve verdens største grotte. I byen gemmer der sig mange fantastiske grotter, og man kan derfor opleve en hel anden natur, end vi er vant til i Danmark. Indeni grotterne er der utroligt smukt, og man kan blandt andet få forskellige guidede ture rundt i de forskellige grotter. Bl.a. er det muligt at komme på adventure-tur rundt i grotterne, og derudover er det muligt at komme til at svømme igennem nogle af de mange fantastiske grotter.

Sapa

Sapa ligger helt oppe i det nordligste Vietnam omgivet af bjerge og fantastisk natur. I denne by kan man opleve, hvordan de lokale vietnamesere bor, og derudover kan man se, hvordan rismarkerne bliver plejet. Sapa er nemlig kendt for sine mange rismarker, og det specielle ved disse marker er, at de er bygget i etager, så de passer med det bjergede terræn. Dette gør området utroligt smuk, da rismarkerne ofte står flotte og grønne. Derudover er markerne i etager utroligt fascinerende, og det vil helt sikkert være et syn, du aldrig glemmer. Vietnam har dermed utroligt mange smukke og besøgsværdige byer, som bare venter på at blive oplevet.

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *