Tag på jordomrejse og få oplevelser for livet 

Trænger du til seriøs forandring og til at få rystet din indre pose? Så kan du overveje en jordomrejse, hvor du kommer ud af hamsterhjulet og får nogle input, du aldrig ville kunne få i dine vante rammer. Læs med her og få indspark til dine overvejelser. 

En jordomrejse kan være den forandring, du længes efter, og det der skal til for at se dit liv og det omgivende samfund i et nyt lys. På en længere rejse kan du se det hele lidt på afstand og vende hjem med nye tanker og drømme for dit liv. 

Hvor skal rejsen gå hen? 

En jordomrejse inkluderer i sagens natur flere lande rundt omkring på kloden. Mange vælger at starte i USA og derfra tage videre til for eksempel Sydøstasien. Mange steder skal du i forvejen søge visum til, og du kan se mere om visum til USA herinde. Sydøstasien byder på mange spændende oplevelser i Vietnam, Cambodia, Laos, Thailand og Malaysia, og herefter kan du vælge at tage videre down under til Australien, hvor helt andre, men ikke mindre fantastiske, oplevelser venter.  

På en jordomrejse kan lande som Indien samt det afrikanske kontinent også være en mulighed, men destinationerne afhænger til dels af, hvor meget tid du har til rådighed. 

Hvor meget tid har du? 

Netop tiden er vigtig at have i tankerne, når man planlægger sin jordomrejse. I USA bør du sætte mindst tre uger af og gerne mere. Sydøstasien kan du se rigtigt meget af på tre måneder, men hvis du ønsker god tid til også at slappe af på strandene, kan du udvide til fire eller fem måneder. Australien bør du give dig god tid til at udforske, da landet byder på et væld af fantastiske naturoplevelser såvel som mulighed for afslapning eller måske et ophold på en kvægfarm. Her er to måneder et absolut minimum, men du kan sagtens få et halvt år eller mere til at gå her. 

Gode tips til rygsækrejsen 

På en jordomrejse med rygsæk bør du planlægge omhyggeligt, hvad du skal have med, så kun det mest nødvendige ryger i tasken. Køb en rygsæk, der passer til din krop og lad den gamle, tunge interrailtaske blive hjemme. Glem ikke en rejseforsikring der dækker dig i tilfælde af ulykker, sygdom og eventuel hjemtransport. Tag billeder af dine rejsedokumenter og send dem til dig selv, så går det lettere med at få dem erstattet, hvis uheldet er ude, og du mister dem. 

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.